Sørme om det ikke blandt andet er mit speciale, der har fået en lille omtale i Jyllands-Postens Newton-tillæg den 11. marts… Bum bum!

Kaneltyggegummi fra Stimorol… Det lyder da spændende ikke!? Jeg kan sige så meget, at smagen er yderst særlig, men dog ret forfriskende!

Tyggegummiet er min Mr. Brother’s bidrag til en 25 års fødselsdag, hvor man jo i nogle kredse, mere eller mindre venligt, bliver udsat for kanel, hvis ikke man er gift!

Jeg ved ikke om han havde tænkt, at tyggegummipakken skulle hel med til fødselsdag, men på den anden side ved han, at han ikke kan vise Søster den slags produkter uden, at hun absolut skal smage!

Hos BurgerPalace på Vesterbrogade kan man betale med SMS. Ja, det reklamerer de i hvert fald med på facadevinduet – har ikke selv prøvet det, da jeg er lidt i tvivl om, hvad Landbrug & Fødevarer vil sige til at skulle betale vores take away via min arbejdsgiverbetalte mobiltelefon.

Jeg ved jo som sådan intet om informationsteknologiens fremtidsudsigter og jeg vil heller ikke gøre mig klog på det, MEN jeg kan sige, at jeg tror der vil komme flere og flere muligheder for at bruge mobiltelefonen til den slags! Jeg tror, at betaling af burger med SMS bare er et lille skridt ind i fremtiden…

Og så tilbage til min (og mange andres) telefonregninger: Jo mere man kan bruge telefonerne til, des sværere bliver det at definere, hvilken personalegode der er tale om, når man har fri telefon. Mon vores regering har overvejet, hvordan man skal beskattes af fri pizza, porto og velgørenhed?

Resultatet var ganske godt – vi fik alle smagt dem, Mr. Brother blev mæt og fik de resterende bøffer med hjem til næste vegetarmåltid.

500 gram revet selleri, 1 deciliter revet ost, et revet løg, 2 deciliter mel, 3 æg, en smule mælk, og salt, peber og timian blandes og røres til en ensartet fars.

Bøfferne formes (med begge hænder – det var nødvendigt at få meget grattede hænder), lægges på panden og steges ved middel varme i 4-5 minutter på hver side.

Selleribøfferne blev tilberedt i forvejen, så de blev lige lunet i ovnen inden servering.

Mums og velbekomme… Selleribøfferne kan varmt anbefales – ikke kun til vegetarer, men også til os kødædere, der måske bare en gang imellem burde holde kødfri dag!

Hvis jeg ikke kan komme til caffé latten, så må caffé latten komme til mig

God påske derude!

Og denne gang er der tale om to stykker blåt fremmedlegme, der minder om plastik, i Tulips Kyllingebryst:

Lige lidt tættere på:

Reklamationsproceduren til Tulip er indledt!

Vi har dælme været uheldige med vores fødevarer på det sidste; jeg ved ikke hvad der foregår – og det er altså ikke fordi jeg går rundt herhjemme på barsel og keder mig, og dermed opsøger disse uheldige situationer.

Kig lige på billedet her!

Forleden overhørte jeg en samtale mellem en medarbejder og en kunde i Fakta, jeg har lyst til at gengive den, for der må simpelthen være grænser for, hvor dumme og mærkelige folk må have lov at være…

Den underlige dame til den stakkels Fakta-medarbejder: Jeg melder jer sku for falsk markedsføring
Fakta-medarbejderen: Hmm, hvorfor? Hvad er falsk her?
Damen: I sælger de her gulerødder som danske og det må man ikke, når de i virkeligheden er fra Kenya
Medarbejderen fortsætter: Jamen, de er altså danske
Damen: Nej, se selv de er fra Nairobi…
Medarbejderen: Øhm, nej – det er sorten, der hedder Nairobi. Se selv der står ‘Sort’ her…
Damen: Det kan godt være, at der står det, men det tror jeg altså ikke på – I skjuler det…

Hold nu op altså… Ja, jeg turde godt købe de danske gulerødder fra Kenya og det er infoetiketten jeg har taget billede af. Gulerødderne er dyrket på Tange – temmelig langt fra Nairobi!

Det er deres samlede værker, Køkkengrej fra A til Å. En ordentlig mobbedreng – 748 sider med alt hvad hjertet begærer (og ikke begærer, fordi man ikke anede det fandtes) til køkkenet!

Og hvad skal jeg så med det katalog? Tja, det ved jeg heller ikke – jeg synes bare det var supersejt og en imponerende måde at præsentere og markedsføre de mere end 20.000 varenumre som H.W.Larsen råder over. Jeg kom i besiddelse af det, fordi min fars tidligere kollega og mange årige ven, arbejder ved H.W.Larsen og da mine forældre så kataloget, var de overbeviste om, at det ville jeg finde imponerende – ja, de kender jo og dyrker mit nørdede jeg

Er det en dybere mening med dette indlæg? Ja, selvfølgelig…

Jeg vil gerne fortælle om og udbrede kendskabet til, at H.W.Larsen også sælger til private – jeg var ikke selv klar over det indtil for nylig, så jeg tænker, at der findes mange andre herude i Blogland, der heller ikke ved det! Så derfor: tag et smut forbi deres butik i Kødbyen næste gang du skal have nyt udstyr – det er et slaraffenland for køkkennørder!

Se mere, og evt. åbningstider her!

Serien hedder “Premier’s Gammeldags Flødeis” og indeholder følgende fem varianter:

• Vanilje
• Chokolade
• Jordbær
• Nougat
• Solbær

Første gang jeg fik isene leveret, så det sådan her ud:

Flamingokassen med isene pakket med tøris havde overnattet på et ikke kølet lager hos TNT – derudover kunne det godt ligne, at lagerpersonalet havde spillet bold med kassen – flere af isbægrene var nemlig gået i stykker. Jeg kontaktede Premier Is og sagde, at det måtte vist være en ommer… Og anden gang jeg fik leverancen, var det under yderst fine forhold – via en af disse flinke chauffører med en af disse store Premier Is-biler lige her i min indkørsel:

Måske lidt overkill for seks bægre med is Nogle i kvarteret køber is fra Hjem-IS bilen – jeg får BARE leveret is med kæmpe lastbil direkte fra producenten…

I går skulle isene så endelig smages… for en almindelig tirsdag er jo ikke mere almindelig end man gør den til, så krydret med pandekager med is – det blev den!

Det var vaniljeisen vi besluttede os for at prøve først – og mums for en is, den smager af rigtig fløde! Thumbs up for det… MEN jeg synes ikke vaniljesmagen er udtalt nok – den kunne efter min mening godt lige få et nyk opad.

Kommentaren fra Mr. Max var: “Jo, den smager rigtig godt… men lidt for flødeagtig til min smag”. Og på det kan man jo kun konkludere, at der er stor forskel på forbrugeres opfattelse af kvalitet og af hvad der er godt!

Der vil i den nærmeste tid komme flere indlæg om isene – jeg tænker, at jeg skal prøve at lave en isdessert af en art samt prøve en smagstest, hvor den nye is holdes op imod andre relevante konkurrerende produkter.

En stor interesse for den seneste udgave af TIME Magazine har ramt København og formentlig også resten af Danmark; og det skyldes, at René Redzepi pryder forsiden og at der er en artikel om Noma inde i bladet! Sejt ikke!?

Jeg har i hvert fald været ude og købe mit første TIME!

(Manden i bladkiosken, hvor jeg købte det spurgte mig om jeg mon kunne fortælle ham, hvorfor han denne gang havde solgt så mange TIME så hurtigt… Han havde ikke overvejet lige at lure forsiden!)