Single for en aften

Indrømmet: jeg er total nørdet og derfor vil min blog også komme til at indeholde indlæg omkring mine food-fanatiske observationer – her kommer der noget omkring dagens aftensmad.

Jeg er alene hjemme i aften og efter en lang dag på arbejde, orkede jeg overhovedet ikke at lave den helt store middag, men samtidig havde jeg heller ikke lyst til rugbrød eller mad udefra. Under turen gennem SuperBest faldt jeg over Urtekrams økologiske Spagetti Bolognese (stavet på dansk – lækkert) fra frost og besluttede mig for, at jeg ville prøve den.

Spagetti Bolognese

Smukt ikke – jeg synes i hvert fald, at den så rar og indbydende ud, sammenlignet med det øvrige udvalg i frysedisken. Det generede mig dog lidt, at jeg ikke kunne se produktet – selvom jeg jo udemærket ved, at det ikke er almindeligt, at man kan se den slags produkter før de er købt eller yderligere før de er tilberedt.

For tilberedning i mikroovn, forklarer anvisningen, at man skal trykke ventilen i låget ned. Jeg leder derfor efter en ventil af plastik eller lignende, men der er i virkeligheden bare tale om en flap i hjørnet af låget, der skal trykkes ned (så der bliver hul i låget). Retten får 10 minutter i mikroovnen ved fuld effekt og da den er færdig, venter der mig en meget mærkelig lugt fra pakken – sådan lidt som varmt pap, syrligt – meget u-inbydende. Forventningerne falder desværre drastisk…

Jeg finder pakken svær at åbne, selvfølgelig fordi produktet nu er varmt, men endelig lykkedes det mig at hælde retten ud på tallerknen. I det øjeblik stiger mine forventninger igen. Der venter mig nemlig et glædeligt syn og en glædelig lugt. Jeg smager på retten, der dufter dejligt, kun lige behøver en lille smule salt og kødsovsen indeholder oven i købet synlige stykker af løg, gulerødder, peber og kød – med bid og struktur i. Dette er modsat spagettien, der fremstår lidt for blød og udkogt. Portionsstørrelsen er desværre lidt for lille og jeg bliver ikke helt mæt, men slutter middagen af med et glas mælk og en banan. Urtekram kunne efter min mening med fordel udskifte den hvide spagetti med fuldkornsspagetti, for at tilføre retten mere fylde.

Så for at opsummere, kære Urtekram: Gør noget ved indpakningen, jeg vil gerne se produktet inden jeg køber det og jeg er sikker på, at jeres produkt tager sig flot ud sammenlignet med andre lignende produkter i frysedisken. Samtidig fandt jeg ikke lugten, der mødte mig, da retten forlod mikroovnen, særlig inspirerende – det må der kunne arbejdes med. Den såkaldte ventil kunne evt. bare kaldes hjørnet af låget, så selv en akademiker som mig kan forstå instrukserne for tilberedning. Arbejd også med åbningen (når retten er tilberedt), portionsstørrelsen (kunne godt have brugt en lille smule mere) og pastatypen (jeg er helt klart fortaler for fuldkornspasta).

Min samlede vurdering er dog klart positiv: Urtekram har formået at lave en frossen økologisk færdigret med bid, smag og struktur i! 10-4, men ikke et ord om prisen.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Single for en aften

  1. misskjeldgaard siger:

    Jeg vil lige indføre en lille side bemærkning:
    – Det er svært at fremstille et velsmagende færdiglavet frostprodukt
    – Det er dobbelt svært at lave det økologisk, da økologiske produkter ikke må indeholde kunstige stoffer til at sikre holdbarhed, farve, konsistens og stabilitet.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s