Ugens bogstav: C

Så er vi nået til C og hvad er mere nærliggende end C for chokolade? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er til chokolade… For at være helt ærlig, grænser mit forhold til chokolade næsten til afhængighed og jeg synes, at chokolade er et gudeskønt næringsmiddel.

Mørk, hvid, lys, med nødder, krokant, knas, orange, mint, fyldte, som pålæg, drik – varianterne af chokolade er mange! Chokolade består af kakaopulver, kakaosmør og sukker blandet i forskellige forhold, alt efter om der ønskes mørk, lys eller hvid chokolade. Hvid chokolade indeholder ikke kakaopulver, mens mørk chokolade indeholder op til 99 %.

Jeg kunne skrive mange lange sider omkring produktionen af chokolade og chokoladens indvirkning på humøret samt chokoladens sundhed eller mangel på samme. Men tiden er ikke lige til det, så jeg vil gå direkte videre: Jeg elsker jo at bage og som sagt elsker jeg chokolade. Derfor vil jeg bringe en sjov opskrift på nogle små chokoladekager med overraskende tvist som jeg elsker at bage. Opskriften passer til 16 stykker:

  • Ingredienser: 200 g mel, 200 g smør, 4 æg, 200 g sukker, 200 g mørk chokolade og 160 g ren rå marcipan.
  • Smelt chokoladen over vandbad. Pisk smør og sukker sammen i en skål. Tilsæt æggene og pisk i 30 sekunder. Vend mel og den smeltede chokolade i og pisk i yderligere 1 minut.
  • Kom dejen i smurte ildfaste forme eller foliekapsler med 6 cm i diameter. Skær 1 centimeter tykke skiver af marcipanen. Læg en skive i hver form og tryk den lidt ned i chokolademassen. Bag kagerne ved 200’C i 12-15 minutter og lad dem køle af på en rist efterfølgende.
  • Kom en skefuld marmelade på hver kage og drys med lidt flormelis.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s