Køkkenhygiejne

Indrømmet, jeg er jo ikke helt almindelig forbruger, når det gælder emnet fødevaresikkerhed og derfor kan jeg, med nogle af betragtningerne i dette indlæg, måske virke lidt hysterisk, men jeg må altså lige dele mine tanker med jer alligevel. Nå, men jeg sidder her med magasinet Helse Good Food nr. 2. Det er et nyt magasin, der udkommer hvert halve år og supplerer det traditionelle Helse blad fra apoteket.

Bladet indeholder en artikel med overskriften “Unge bliver syge af deres egen mad”, der mener, at unge, der er flyttet hjemmefra ikke kender de mest basale hygiejneregler i køkkenet og dermed for eksempel bliver tre gange så ofte syge af Campylobacter, sammenlignet med børn og unge, der stadig bor hjemme. For syv år siden var risikoen kun dobbelt så høj, så de unge er altså blevet dårligere. Campylobacter er en bakterie, der forårsager alvorlige maveinfektioner og er for tiden den hyppigste årsag til fødevarebårne sygdomme (nej, det er ikke Salmonella som mange tror).

Artiklens pointer er fint understøttet af udtalelser fra en ansat ved Fødevareregion Øst og fortsætter med, i en infoboks, at fortælle, at toksiner ikke er sunde at spise (derfor skal man gøre rent i sit køleskab ofte, så sporer fra skimmelsvampe ikke kan flyve rundt, sætte sig på maden og dermed danne toksiner)… Hmm, en mindre underdrivelse – toksiner er giftige for kroppen.

En anden infoboks påstår, at pålæg, der ligger for længe, kan udvikle Listeria. Det er forkert – Listeria kan ikke bare udvikles, men derimod vokse frem, hvis de fra starten var til stede i produktet. Listeria er ligeledes en farlig bakterie, der specielt kan have fatale konsekvenser for børn, ældre, gravide og folk med svækket immunforsvar.

I samme infoboks, lidt længere nede, står der, at piskefløde, der er lidt gammel og har dannet klumper, kan indeholde Bacillus cereus. Jeg vi nu påstå, at det kan piskefløde, der ikke er gammel samt andre mejeriprodukter også… Bakterierne har nok bare haft mulighed for at vokse i fløden, der var lidt gammel. Bacillus cereus er en bakterie, som er årsag til fødevareforgiftning.

Jeg har lige yderligere to ting og så er jeg færdig med at kritisere det ellers interessante magasin. I artiklen står der, at mad, som er færdigtilberedt, ikke må stå på køkkenbordet længere end 20 minutter, før det skal i køleskabet. Det synes jeg jo er en rigtig betragtning, men man må ikke glemme den effekt det har på de øvrige madvarer i køleskabet, når man stiller varm mad ind – det er lidt som valget mellem pest og kolera.

Der listes en række risikofødevarer i en af infoboksene og som det sidste fremhæves tørrede bønner (for eksempel kidneybønner). Disse skal som bekendt udblødes i vand over natten og efterfølgende koges i rent vand i mindst en time, for at være sikker på at undgå lektin, som er et giftstof. Hele artiklen handler om køkkenhygiejne, bakterier, svampe, mikrobiologi og så videre, hvorfor pokker skal lektin så pludselig fremhæves, nå det er et kemisk stof, der er naturligt til stede i især tørrede bønner.

Konklusionen på dette er vel, at efter min mening, skal vejledningen i køkkenhygiejne være mere nuanceret end som så. De sproglige fortalelser og simplificeringer bør, igen efter min mening, også undgås for at opnå den rette troværdighed, når de unge skal uddannes i køkkenhygiejne. Og så tror jeg ikke det nytter noget at forvirre begreberne og inddrage ‘lektin/bønne’-problematikken i simpel hygiejne indlæring.

Fødevarestyrelsen kører netop nu en kampagne om køkkenhygiejne for unge. Tjek om du selv har styr på køkkenhygiejnen – også selv om du ikke føler dig ung: www.cleanellerklam.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Køkkenhygiejne

  1. Mor siger:

    Godt skrevet – har du sendt det til bladet ???

  2. misskjeldgaard siger:

    Tak! Hmmm tja, det havde jeg egentlig ikke overvejet – det vil jeg gøre!

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s