Ugens bogstav: F

Så er vi nået til F, det bliver F for Frøken Jensen og en nærliggende chance for at fortælle, hvorfor jeg kalder min blog ‘I Frøken Jensens fodspor’.

Frøken Jensen hed oprindeligt Kristine Marie Jensen, blev født i 1858 i Randers og døde i 1923 i København – hun var husbestyrerinde og kogebogsforfatter. Som følge af forældrenes tidlige død, blev Kristine Marie Jensen opdraget af sin ene bedstemor. Efter sin konfirmation rejste hun til København og fulgte et husholdningskursus hos Natalie Zahle, men ud over dette kursus var Kristine Marie selvlært. Hun blev, efter et år i England, ansat i sangeren Lauritz Melchiors barndomshjem, hvor hun blev indtil sin død. I 1901 udgav Kristine Marie de mange opskrifter hun havde samlet gennem årene under navnet ’Frøken Jensens Kogebog – et standardværk i dansk køkken efter devisen økonomi og mådehold’. Kogebogen nåede at udkomme i 27 oplag inden hun døde og er siden blevet en af de bedste sælgende kogebøger i Danmark. 

’Frøken Jensens Kogebog’ har nu i mere end 100 år været kendt som indbegrebet af dansk madlavning, fordi man har kunnet og kan stadig finde opskrifter til både fin madlavning og daglige middage.

Frøken Jensen har altid været brugt som køkkenets bibel i mit barndomshjem og jeg fik da også min udgave af kogebogen som den første ’flytte hjemmefra’-gave af mine forældre. Min udgave er af nyere art med opdaterede mændgeangivelser og andre relevante justeringer, revideringen og ajourførelsen er udført af kogebogsforfatterne Hanne Bloch og Bente Nissen Lundsgaard.

Netop fordi, at jeg er opdraget med ’Frøken Jensens Kogebog’ som køkkenbibel, har jeg gennem tiderne lært utrolig meget af og fundet masser af inspiration i biblen. Der går sjældent mere end et par dage imellem, at jeg har fat i biblen for lige at slå et eller andet op og det var derfor jeg ville hylde Frøken Jensen og hendes kogebog ved at opkalde min blog efter hende!

Hun så for øvrigt sådan her ud:

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Ugens bogstav: F

  1. […] fik jo, som tidligere nævnt, en Frøken Jensens Kogebog med i bagagen, da jeg flyttede hjemmefra. Men lige siden jeg opdagede, […]

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s