Ugens bogstav: K

En lidt forsinket ugens bogstav for uge 11: K står for koriander. Jeg er netop vendt hjem fra en uge i Istanbul i forbindelse med min Food Architect uddannelse. Det tyrkiske køkken anvender glædeligt koriander, både som frisk og som frø!

Koriander er en krydderurt, der stammer fra den østlige del af Middelhavsområdet og er meget populær i Indien, Kina, Indonesien, Thailand og Mellemøsten. Krydderurten blev blandt andet omtalt så tidligt som i egyptiske og kinesiske skrifter, i bibelen og i 1001 nats eventyr. Korianderfrø blev fundet i gamle egyptiske grave. Den kom til Nordeuropa via romerne, der brugte den som krydderurt i maden, som konserveringsmiddel og som lægemiddel. Columbus bragte urten til Caribien i 1492. Flere steder regnes koriander for et elskovsmiddel.

Smagen er en mild og aromatiske krydderismag og alle dele af planten kan spises. Frøene har en mild citruslignende smag, mens bladene er beske og muskusduftende.

Koriander bruges i meget forskellig madlavning – for eksempel i brød, supper, grønsager og kød. De friske korianderblade går godt sammen med hvidløg, chili, ingefær og forårsløg og friske tomater. De giver ekstra karakter til friske- og stærkt krydrede retter og passer også godt til retter med kylling, fisk og grøntsager. I mexicanske retter (guacamole og salsa), er koriander for eksempel en helt uundværlig ingrediens.

Da bladenes smag og aroma forsvinder, hvis de varmes op, tilsættes koriander hen mod slutningen af tilberedelsen eller drysses over retten lige inden servering.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s