Den økologiske pølsemand

Fra Øko-bloggen: http://www.urtekram.dk/no_cache/blogdetaljer/article/477/368/category/95/

Den 24. november sidste år åbnede et, efter min mening, friskt pust, når det kommer til fastfood i København. Det skete, da byens første økologiske pølsevogn åbnede ved Rundetårn. Bag den står den 32 årige Claus Christensen fra Als, der siden sin studietid (professionsbachelor i ernæring) har arbejdet med udvikling af bedre og sundere fastfood. 

I pølsevognen kan man få både franske og ristede hotdogs, der er lavet af økologisk svinekød (fra Hanegal), brød af langtidshævet surdejsbrød med fuldkornsmel, rugmel og hørfrø, og hjemmelavet økologisk remoulade og ristede løg. Man kan også få en krydret oksepølse (igen fra Hanegal) med rodfrugtmos (kartoffel og pastinak) lavet uden fedtstof og mælkeprodukter. Portionsstørrelsen af rodfrugtmosen svarer til ½ af de 6 om dagen! Af drikkevarer kan økologisk cola, hyldebrus og hindbærbrus samt økologisk Cocio tilbydes. Engangsemballagen, der benyttes i den økologiske pølsevogn, er af miljøvenligt materiale.

Tilbage i november måtte jeg simpelthen prøve pølsevognen og jeg var meget begejstret – ikke nok med, at smagen er i top, jeg synes det er fedt, at økologien sniger sig ind alle steder og nu også har indtaget pølsevogns-branchen. Man har jo lov at håbe, at det kan skabe debat og måske på sigt højne kvaliteten i alle de andre pølsevogne – for der er trods alt rigtig mange mennesker, der dagligt spise ved en pølsevogn og ved at højne kvaliteten der vil man kunne forbedre folkesundheden en smule blandt de pølsespisende danskere! 

Jeg blev derfor stolt og glad, da jeg forleden kunne læse på aok.dk, at Den Økologiske Pølsemand har vundet prisen Årets Spisested og samtidig er blevet så populær, at der nu er i alt fire deltidsansatte. Den Økologiske Pølsemand vandt prisen fra Fiskebaren, der også var nomineret i samme kategori og som har fået en udmærkelse i Guide Michelin. 

Claus Christensen har netop købt nummer to pølsevogn og han glæder sig til udvidelsen af konceptet. Det er dog stadig uvist, hvor nummer to økologisk pølsevogn skal placeres. 

Der findes en regel, helt tilbage fra tiden omkring første verdenskrig, der siger, at det kun er førtidspensionister, der må være pølsemænd i København. Den regel har Den Økologiske Pølsemand, af Københavns Kommune, fået dispensation fra, fordi produkterne er økologiske og sunde samt af høj kvalitet.  

Jeg vil varmt anbefale alle at tage en tur forbi Den Økologiske Pølsemand næste gang Rundetårn i København paceres – det er en sjov og alternativ, smagfuld og økologisk oplevelse! Der er åbent mandag-fredag fra klokken 11.30 til 18.00 og lørdag fra klokken 11.00 til 17.00, søndag er der lukket. Læs eventuelt mere på Den Økologiske Pølsemands hjemmeside (www.døp.dk), hvor det også kan ses, at man kan leje en økologisk pølsevogn til arrangementer som fester, fødselsdage, bryllupper og så videre.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s