Ugens bogstav: N

Sidste uges bogstav var N og jeg har tænkt mig at dedikere N til nougat – det dejlige, lækre og temmelig usunde produkt som jeg med denne uges nye sundere tendens ikke skal spise noget af foreløbig.

Søger man viden omkring nougat, kommer der en masse forskelligartede oplysninger frem, men alt i alt kan det siges, at nougat er en konfekttype lavet af sukker eller honning og ristede nødder, for eksempel mandler, valnødder, pistacienødder eller hasselnødder. Konsistensen kan være fra blød til hård, alt efter sammensætningen af ingredienserne. Chokolade og fløde bruges også i nogle tilfælde ved fremstilling af den bløde nougat. Overordnet set er der to slags nougat, hvid og brun. Den hvide stammer fra Montélimar i Frankrig og fra det 18. århundrede – den er lavet af piskede æggehvider og har en blød konsistens. Den brune nougat (på fransk: nougatine) er lavet af karamelliseret sukker og har en mere fast konsistens.

Jeg har fundet en lækker opskrift frem på nougathorn – jeg vil bringe den, men ikke afprøve den, fordi jeg, som skrevet, er begyndt en ny og lidt sundere stil!

  • Ingredienser:
  • 50 gram blødt smør
  • 100 gram blød nougat
  • ½ æg
  • 1 teskefuld vaniljesukker
  • 2½ deciliter hvedemel
  • 75 g mørk chokolade

Rør nougat og smør ensartet i en skål. Rør derefter det halve æg i sammen med vanillesukker. Tag skeen op, kom melet i og ælt dejen sammen med hænderne. Nu er dejen så blød, at den skal i køleskabet et par timer. Tril dejen i lange tynde pølser og skær dem i ca. 6 cm. lange stykker. Form dem til horn og bag dem let sprøde i 8-10 min i midten af ovnen ved 200’C. Afkøl hornene på en rist. Bræk chokoladen i små stykker og smelt den i en skål over et varmt vandbad. Dyp hornenes ender i chokolade og lad dem tørre på et stykke bagepapir.

Feedback på opskriften modtages gerne!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s