Ugens bogstav: P

Sidste uges bogstav var P og P skal stå for Peking-and!

Tilbage i år 2007, da Mr. Max og jeg var på vores halve jordomrejse, smagte vi Peking-and på en kinesisk restaurant i Malaysia (en tredjedel af den malaysiske befolkning er kinesere, så antallet af kinesiske restauranter er mange). Vi var begge helt solgt og siden har jeg jævnligt tænkt på retten og tænkt over historien bag den.

Peking-anden har udviklet sig i mange retninger siden dens opståen i Yuan Dynastiet i 1200-1300-tallet. Dengang var retten forbeholdt kejseren og opskriften var en hemmelighed. I dag betegnes den som en af de fornemste retter i det nordkinesiske køkken.

I grove træk handler det hele om, at Peking-anden ’lakeres’ ved, at man gentagne gange neddypper den i honning eller sukkerlage med ingefær. Den lufttørres og ovnsteges over åben ild. Retten består så efterfølgende af tre dele:

  1. Peking-andens sprøde skind med en lille smule kød/fedt fra lige under skindet skæres ud ved bordet og serveres. Skindet dyppes i sukker og hvidløgssovs.
  2. Kødet bliver efterfølgende serveret i tynde pandekager med tynde strimler forårsløg, agurk og gulerødder samt Hoisinsovs (en sød, krydret sovs baseret på soja) og eventuelt sukker.
  3. Sammen med forskellige grønsager koges der en bouillon eller suppe af det resterende fedt, kød og knogler.

Mums, det er lækkert… Men svært, efter min mening, at tilberede selv, fordi dette gøres i en ovn med åben ild – måske en udemærket spejderaktivitet!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s