Ugens bogstav: S

Så er vi nået til S… Som tiden dog går – vi er jo snart færdige med den her leg, hvad skal jeg mon så finde på! Nogle forslag?

Jeg har valgt S for skidne æg – godt nok cirka halvanden måned for sent, fordi det jo i virkeligheden er en påsketradition. Skidne æg spises på skiden-lørdag, også kendt som påskelørdag, der er den eneste dag på året, som er omgivet af to helligdage – skærtorsdag og langfredag på den ene side, og 1. påskedag og 2. påskedag på den anden side. I gamle dage brugte man denne dag til at vaske og gøre rent, derfor navnet skiden-lørdag. Der blev på denne dag ryddet op efter gæsterne fra de to første dage, så huset var pænt og klar til gæsterne til de næste to dage. Aftensmaden på denne skiden-lørdag skulle derfor være nem, helst billig og de skidne æg blev en tradition.

Der er mange forskellige variationer og versioner af skidne æg, men i min familie består retten af hårdkogte æg i fiskesennepssovs, serveret med sprødstegt bacon, frisk purløg eller persille og rugbrød. Se nedenfor et par billeder af årets skidne æg! 

Synes du ikke, at skidne æg lyder/lugter særlig godt i dine ører? Smag det inden du erklærer, at du ikke kan lide det – det er slet ikke så slemt som det lyder. Jeg synes faktisk, at det er ret fantastisk!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s