Long time no see

Fra Øko-bloggen: http://www.urtekram.dk/no_cache/blogdetaljer/article/523/368/category/95/

Ohøj øko-venner, long time no see eller hear… Der har, fra min side, været stille lidt for længe herinde på Øko-bloggen og det må I undskylde! Jeg har haft så travlt så travlt og må konstatere, at det der med at gå til eksamener, er noget man hurtigt vender sig af med. I sidste uge blev jeg færdig som Food Architect og det er det, der har taget meget af min tid, først skulle der afleveres eksamensrapport og så skulle det hele forsvares til selve eksamenen. Det gik mega godt, så jeg klager ikke!

Nå, men hvad kan sådan en Food Architect så? Jo, jeg har lært at drive og styre udviklingsprocesser og konceptudvikling via radikal brugerdreven innovation, det vil sige innovation, der tænkes ude fra forbrugerne og ind i virksomhederne – i stedet for inde fra og ud, hvilket er det, der oftest foregår i fødevarebranchen. Det har været et helt fantastisk forløb og jeg har lært virkelig meget.

Som Food Architect og øko-ven med hang til Urtekrams produkter er jeg selvfølgelig helt oppe og ringe over Urtekrams nye økologiske fuldkornsbrødserie, der er realiseret i samarbejde med Kohberg brød. Jeg synes det er et fantastisk smukt eksempel på co-branding, hvilket der, efter min mening, sagtens kunne være meget mere af i branchen! 

Jeg har prøvet alle fire typer brød – kunne simpelthen ikke lade være og er meget begejstret! Jeg er specielt glad for Grove fiberstykker og Rustikt rugbrød… En ting jeg vil ’klage’ over, er farven på posen med de Grove fiberstykker – den signalerer altså gulerod, så jeg tog mig selv i at blive lidt småskuffet over, at der faktisk ikke var gulerødder i… Måske det kunne være den nye variant i serien?

Et andet eksempel på vellykket co-branding er Lene Hansson og Urtekrams samarbejde omkring forskellige sunde økologiske produkter. Jeg er faldet pladask for Lene Hansson Italiensk krydderi! Det er simpelthen det bedste og mest geniale allround krydderi, der går perfekt i dressinger, marinader, kødsovs og meget andet. Har den én gang fundet vej til dit køkken, bliver den også en fast bestanddel af det.

Lene Hansson Fiberknækbrød er nærmest det bedste knækbrød jeg nogensinde har smagt og så har det et fantastisk højt fiberindhold og fungerer som en rigtig god eftermiddagssnack for eksempel sammen med Urtekrams Crunchy peanutbutter og en lækker blåbærmarmelade. Peanutbutter and jelly, I love it!

Det er ikke altid jeg synes, at virksomheder har held med at danne par med andre virksomheder eller med forskellige kendte mennesker, men Urtekram formår, efter min mening, at gøre det ordentligt og at gøre det med stil. Det er sejt… Mere af det, tak!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s