Ugens bogstav: Y

Så er jeg sørme ikke bagud længere og Y er blevet til Y for yams… Jeg tror, at yams vil få en salgsmæssig optur i vores del af verden efter, at Samantha i Sex And The City 2 kaster sig over grønsagen. Den umiddelbart usexede grønsag både spises og moses til ansigtsmasker, for at dæmpe hedeturene og opretholde formen, efter hendes mange daglige anti-agingpiller og kosttilskud blev konfiskeret i Abu Dhabis lufthavn.

Yams indeholder steroide saponiner, blandt andet diosgeniner, som minder om det kvindelige hormon progesteron. Det har sat gang i mange spekulationer omkring yams’s hormonelle effekt på kroppen. Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen ordentlig dokumentation for, at grønsagen kan fungere som ’reservehormon’, men mon ikke salget alligevel eksploderer efter omtalen? Yams kan købes i de forskellige etniske grønthandlere.

Her er hun så, Samantha Jones spillet af Kim Cattrall… Hun holder sig da godt (er 54 år gammel) – mon det er på grund af yams, piller, filmtricks eller andre indgreb?

Vi må da også lige have lidt fakta omkring Yams på banen. Yams er en stivelsesholdig grønsag, som kommer fra en flerårig plante (etårig, når den dyrkes som landbrugsmæssig afgrøde), der tilhører en slægt (Dioscorea) med omkring 600 arter, hvoraf kun få dyrkes som kulturplanter. Yams er en rodknold, der stammer fra enten Afrika, Asien eller Caribien, hvor den har været dyrket i mere end 5.000 år som vigtigt basisnæringsmiddel, på linje med maniok, batat og taro, i mange tropiske lande. Yams kom til Europa i 1600-tallet. Grønsagen anvendes på samme måde som almindelige kartofler og søde kartofler – de skrællede og skyllede knolde spises kogte eller ristede og har en neutral smag.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s