Ugens bogstav: Æ

Denne alfabets-føljeton er ved at lagge mod enden og jeg tager nu hul på det første af de sidste tre bogstaver, der som bekendt er unikke for vores alfabet. Der er selvfølgelig tale om Æ og det er blevet til Æ for æg.

Æg er, af nogle eksperter, blevet kaldt superfood, mens andre er bekymrede over denne udnævnelse. Engelske forskere anbefaler, at man spiser et æg om dagen, mens danske diætister anbefaler, at man spiser varieret. Hvad skal vi snart tro på med alle disse anbefalinger?

Superfoods som for eksempel blåbær og mandler, der hele tiden bliver rost for deres sunde egenskaber, får nu (måske!) selskab af ægget, fordi engelske forskere har udnævnt ægget til superfood. De engelske forskere mener, at særligt børn, teenagere og ældre vil have gavn af at spise flere æg. Ægget hyldes for sit høje indhold af vitaminer; det er rigt på proteiner og har en særlig god sammensætning af aminosyrer; og dets høje indhold af D- og B12-vitamin er helt unikt.

Den engelske undersøgelse af æg konkluderer, at de sundhedsmæssige fordele ved æg er så store, at det ikke er en overdrivelse at kalde det for superfood. For at få gavn af de mange fordele ved æggene anbefaler de engelske forskerne, at man indtager minimum et æg om dagen – særligt på grund af det høje indehold af D-vitamin, der er vigtig for kroppens optagelse af kalk.

Man har i mange år været frarådet at spise for mange æg, fordi blommens høje indhold af kolesterol kunne få kolesteroltallet til at stige. I dag frarådes æg ikke længere, fordi det er anbefalingen maksimalt at indtage 300 gram kolesterol om dagen. Og da danskerne i gennemsnit indtager mellem 250 og 350 gram, er det ikke aktuelt at fraråde at spise æg. Det er ligeledes heller ikke længere aktuelt at fraråde at spise æg, fordi nyere undersøgelser ikke altid påviser, at æg forhøjer kolesteroltallet; forskning viser også, at det ikke er kolesterolindholdet, der udgør risikoen for hjertekarsygdomme, men derimod det mættede fedt.

Danskerne spiser i gennemsnit et æg hver fjerde dag – der er langt op til anbefalingerne om at spise minimum et om dagen. Danske diætister understreger, at æg passer fint ind i en varieret kost, men pointerer samtidig også, at æg ikke bør spises på bekostning af andet. Det vigtigste er at spise varieret og ikke kun fokusere på en bestemt fødevare.

Med andre ord: Myten om æg – it’s a jungle out there…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s