Kød i pose

Fra Øko-bloggen!

Som producenter og forbrugere (samt også alle de øvrige led i kæden fra jord til bord) bør vi hele tiden stræbe efter at mindske vores miljøaftryk på kloden… Og for eksempel med hensyn til fødevareemballage, er der stadig meget at gøre. Den engelske supermarkedskæde Waitrose er lige nu i gang med at teste en ny form for emballage, der ved indførelse kan spare verden for adskillige tons affald om året… Det drejer sig om kød i poser.

Jeg synes godt det kan lyde en smule uappetitligt at hælde kød i poser, men ifølge Waitrose skal signalværdien i kød på pose faktisk være nostalgi og høj kvalitet. Med moderne teknikker og materialer, er det faktisk muligt at lave emballage – en pose, der minder om det brune papir, hvori man fik sit kød i de gamle dages slagterbutikker. Dermed vil den nye emballage signalerer high-end til de engelske forbrugere.

Tulips engelske division har været med i udviklingen af den nye emballage, der lanceres i Waitrose fra den 26. oktober til indpakning af hakket oksekød.

Der er altså tale om en pose i stedet for en bakke og fordelen ved det er, at det er et lettere materiale. Og dermed opnås en vægtbesparelse på cirka 50 %, svarende til cirka 91 tons emballage, hvis poserne lanceres på alle hakkekødsprodukterne i Waitrose. Forbrugernes villighed til at købe kødet i poserne er afgørende for om den nye emballage vil blive udvidet til andre typer af kødprodukter, men Waitrose og Tulip er optimistiske og håber på en opløftende evaluering i starten af år 2011.

I Danmark følger Danish Crown projektet fra sidelinjen og håber at kunne høste erfaringer, der kan bruges til eventuel indførelse af den nye form for emballage i Danmark. Personligt vil jeg ønske den hjerteligt velkommen inden for landets grænser!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s