Søndagsmiddag – Noget med sovs

Endnu en søndag væk hjemmefra og det var min mor, der stod for madlavningen. Vi var nemlig hele dagen nede og hjælpe med at rykke rundt på nogle forskellige tunge ting i de gamles have. I løbet af ugen har min mors svar til spørgsmålet “hvad skal vi have at spise på søndag?” været “noget med sovs”… Og det er et udtryk for, at mine forældre gerne vil forkæle os (vi er vilde med god sovs) ekstra meget, når nu vi siger ja til at komme ned og hjælpe dem en hel dag i haven.

Da vi kom derned i går morges kunne jeg så endelig få at vide, at den altså stod på en ret min bror og jeg husker tilbage på med smil – vi har fået den jævnligt gennem vores tidlige barndomsår… Det drejer sig om: gnaveben, gode ben, stegeben, vikingeben (det var sådan noget vikingerne spiste og dengang måtte man smide de afgnavede ben over skulderen og tværs gennem rummet – det har vi desværre aldrig måttet)… Kært barn har mange navne og minder! Jeg husker benene som kæmpestore og knap nok til at løfte – pludselig var de slet ikke så store længere!

På nettet er det ikke rigtig til at slå op, hvad det egentlig er og hvordan man egentlig laver det – måske på grund af de mange navne det kan være skrevet under. Jeg fik derfor lokket ud af min mor, at hun laver det frit efter opskriften på stegte ben i Den Røde Kogebog*, der er fra år 1939 (mine forældre har oplag nummer 45).

Ingredienser, der er listede passer cirka til fire mennesker.

  • 2 kilo kødfulde ben, nøgleben eller ribben
  • 2 teskefuld salt
  • 1/4 teskefuld peber
  • 2 liter vand
  • 1 kilo kartofler
  • 3 stykker gulerødder
  • 1 styk persillerod
  • 1 styk pastinak

De skyllede, tørrede ben gnides med salt og peber og brunes i den smørsmurte bradepande i 20 minutter ved 250’C (dette gjorde min mor i en stegegryde i stedet). Kogende vand skænkes på og benene steger en time ved 165’C. De rensede urter (kartofler, gulerødder, persillerødder og pastinakker blev altså kaldt urter i 1939) skæres i passende stykker og lægges ved. Nyt vand skænkes på, så ben og urter er dækkede. Retten mørner (mørne er godt nok ikke lige, hvad jeg forbinder med en madlavningsproces) videre endnu 30-40 minutter til urterne er møre. 

Længere nede på siden er der en anden opskrift af de samme ingredienser og her brunes benene i en stegegryde i margarine, drysses med krydderier, tilsættes kogende vand og steger under låg i halvanden til to timer. Benene tages op og serveres med kogte kartofler (det fik vi også). Skyen jævnes (og her kommer sovsen så ind i billedet – tror bare min mor fangede skyen fra bunden af bradepanden) og serveres til (sammen med agurkesalat og syltede grønne tomater). Snittede løg, gulerods- og kartoffelskiver samt terninger af selleri kan eventuelt steges med den sidste halve time.

Altså, en blanding af to opskrifter – velbekomme!

* Den Røde Kogebog – anno 1939 er udgivet af Tørsleffs Husmoder Service, der blev oprettet i 1939 med det formål at hjælpe danske husmødre med råd og vejledning om Tørsleffs produkter. Det viste sig hurtigt, at behovet for vejledning i alle husholdningens spørgsmål var stort og især under besættelsen med vareknaphed var der en udbredt interesse for at lære nyt. Da Den Røde Kogebog udkom for første gang i 1939 kostede den én krone. Den Røde Kogebog, der er en del af en hel serie fra Tørsleff om moderne dansk mad, spænder over retter med grønsager, fisk, kød, fjerkræ, æg, vildt, skalddyr, supper og meget andet, som bare venter på at blive genopdaget.

Forresten, der er jubilæum – dette er mit indlæg nummer 100!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s