Månedens råvare, november

Så er det blevet november og tid til at fremhæve en ny råvare i sæson. Jeg vil blive i temaet fra sidste måned (æbler) og gøre opmærksom på, at det i november måned er kvæder, der er i sæson.

Kvæden er en fantastisk frugt, der minder meget om æbler. Den er meget parfumeret med noter af honning, blomst, æble og varme citrustoner. Hvis man sætter tænderne i den rå frugt, vil kvæden blive opfattet som besk og meget lidt velsmagende – på grund af et højt indhold af garvesyre. Men så snart kvæden har været udsat for enten kogning eller bagning, leverer den en fornem og lækker smagsoplevelse.

Oprindeligt hører kvæden hjemme i Kaukasus og Lilleasien, men findes og dyrkes i dag i store dele af Nord- og Sydamerika og over hele Europa. Kvæden er en af de mest eksotiske frugter vi har i Norden og det er måske det, der har afholdt os fra at bruge kvæden og som har gjort den så fremmedartet*.

Kvæden er nærmest altid blevet brugt til det samme i hele sit udbredelsesområde – i Spanien kaldes det membrillo, i Frankrig cotignac og i Italien cotognata – herhjemme kender vi det som kvædebrød… Kvædebrød er et sært og vidunderligt stykke konfekt, som dufter af et østerlandsk tehus mere end egentligt hjemligt. Kvædebrødet skæres i stykker, trilles i perlesukker og bliver til konfekt. Men uden sukkeret og i tynde skiver, er det det mest elegante man kan spise til friske faste gedeoste eller til skæreoste af ged. Fåreoste, både friske og lagrede af manchegotype, bliver også et godt ægteskab med kvædebrødet.

Nu er jeg jo ikke så meget til oste af fåre- og gedemælk, så jeg springer kvædebrødet over (der findes opskrifter mange steder på nettet) og vil i stedet foreslå jer at lave kvædechutney eller -gele!

  • Kvædechutney:
  • 900 gram kvæder
  • 1 finthakket løg
  • 250 gram sukker
  • 1 teskefuld kanel
  • Lidt finthakket rød chili
  • 3 deciliter æbleeddike
  • 2 teskefuld revet ingefær
  • 1 fed hvidløg

Kvæderne skæres i kvarte og kernehuset fjernes. Alle ingredienserne kommes i en gryde og opvarmes under omrøring, til sukkeret er smeltet. Chutneyen koges sagte i en time, til den er godt tyk og kommes på glas.

  • Kvædegele:
  • Kvæde
  • Vand
  • Per liter siet saft: 750 g sukker og 1 teskefuld flydende atamon

Kvæderne skylles godt, skæres i både og lægges (med skal og kerner) i en gryde, der fyldes med det vand, som lige dækker frugterne. Blandingen koges mør og hældes efterfølgende gennem en si, så saften kan løbe af.

Saften blandes med sukker og det hele koges det tykner og geleen hældes derefter straks på atamonskyllede glas.

* For det er den… Jeg måtte nemlig lede effektivt i over en uge i mange forskellige butikker over hele København (og jeg har godt nok mødt mange mærkelige ansigtudtryk og uvidende svar på spørgsmålet “Hej, har I kvæder?”), inden jeg endelig fandt dem! Min redning blev Øko Best – det økologiske supermarked, Vesterbrogade 64, hvor jeg fik fat i to smukke økologiske eksemplarer fra Spanien… Der var desværre ikke flere end to tilbage i butikken og jeg ville have ønsket mig et dansk eksemplar i stedet for et spansk, men jeg overlever… Til bonusinformation, kan jeg fortælle, at når man køber kvæder, skal de lugte af æblekælder (hengemt) og de skal være knaldgule. Kvæderne fås fra oktober og frem til februar.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s