Økologisk kontra konventionel produktion

Fra Øko-bloggen!

Lige nu har jeg et styks skinnende syntetisk æble stående i vindueskarmen på mit arbejdskontor… Mest af alt ligner det i virkeligheden en dekoration af plastik. Æblet stammer fra den tarvelige frugtkurv på min arbejdsplads og det er behandlet med en eller anden form for spray, voks eller ‘ever-fresh’. Jeg laver et lagringsforsøg og vil se, hvor længe det kan holde sig – det bliver interessant at se hvor længe det kommer til at stå i min vindueskarm! 

Hmm, ja og hvad pokker har det med økologi at gøre? Svaret er intet… Jeg håber, at pointen bliver mere klar i løbet af dette blogindlæg.

Jeg selv og mange andre ville jo rigtig gerne kunne sige, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle og jeg har længe gået og håbet, at der snart blev offentliggjort nogle resultater af forskning på dette område. Resultater af denne art er netop blevet offentliggjort fra forskningsprojektet OrgTrace, men desværre med et lidt nedslående budskaber.

Resultaterne viser, at økologisk grønt ikke er rigere på sundhedsfremmende stoffer end konventionelt grønt. Indholdet af mineraler og bioaktive stoffer findes nemlig ikke i højere koncentrationer i økologiske basisgrønsager, sammenlignet med de samme konventionelt dyrkede grønsager. Basisgrønsager er i denne forbindelse defineret som løg, kartofler og gulerødder.

OrgTrace er et forskningsprojekt, hvor LIFE, DTU og AU samarbejder om forskning i forskellen mellem konventionelle og økologiske fødevarer. Det er det hidtil største samlede forsøg på området, hvor der måles på en række helt centrale metabolitter og forhold som indflydelsen fra geografi, klima og dyrkningsmæssige forhold er inddraget.

Temmelig nedslående – man kan altså ikke påstå, at økologisk grønt er sundere end konventionelt. Motivationen for det økologiske valg skal dermed være fraværet af pesticider; hensyn til omgivende miljø og natur; smag og friskhed; samt øget dyrevelfærd i produktionen.

Undersøgelser viser faktisk, at den økologiske forbruger angiver sundhed øverst på listen over grunde til at købe økologien, der er med hensyn til grønt altså ikke belæg for denne forbrugerforestilling. Men når det kommer til forarbejdede fødevarer, så ja – det er sundere at vælge en økologisk leverpostej eller ost, de indeholder ikke nitrat og slik for eksempel indeholder ikke farvestoffer.

Den plantebiologiske teori siger, at en gulerod eller et løg, der får mindre gødning til at vokse på, er tvunget til at danne stoffer for at kompensere og overleve. Disse stoffer er antioxidanter og anses som sunde. Den hårde og knap så stimulerede vækst gør den altså i teorien sundere, men det kan ifølge de nye forskningsresultater ikke måles.

Tilbage til indledningen: Lyder mit dekorationsæble i vindueskarmen særlig sundt? Nej, vel – jeg vil vove den påstand, at et økologisk æble er sundere. Eller hvis jeg lige skulle bringe en af mine andre sager, et dansk æble ville nok også have højere sundhedsværdi.

  • Jeg har i denne forbindelse nørdet super meget og læst en videnskabelig artikel omkring OrgTrace resultaterne og en artikel i Politikens tillæg MAD fra den 7. november 2010 – her er lidt highlights:
    Grønt: Producenterne bør vælge alternative sorter, der passer bedre til de økologiske produktionsmetoder og dermed producere sundere råvarer.
    Korn: Jordbundstypen er mere afgørende for kornets indhold af sunde stoffer end produktionsmetoden – konventionelt kontra økologisk.
    Frugt: Der er ikke publiceret videnskabelige resultater, der viser om økologisk frugt er sundere end konventionelt.
    Æg: Mængden af sunde stoffer afhænger af foderet – altså mængden af grønkål og lucerne i foderet.
    Mælk: Her er der en klar forskel i mængden af E- og A-vitamin, en sundere fedtsyre sammensætning (dobbelt op på omega-3) og et bedre forhold mellem omega-3 og omega-6.
    Kød: Har sandsynligvis også en bedre fedtsyre sammensætning.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s