Månedens råvare, december

Det’ sørme. Det’ sandt. De’cember. Den dejligste måned… Tra la la la la!

Ja, det er blevet december og det varer ikke længe før juletiden er over os. Denne måneds råvare er, meget nærliggende, kål – det er jo netop, fordi kålen er i sæson lige nu, at man i Danmark har tradition for at spise kål i julen: rødkål til julemiddagen og hvid- eller grønkål (alt efter geografi) til julefrokosterne i juledagene. 

Kålslægten (Brassica) består af mere end 30 arter og hybrider – udbredt i Europa, Nordafrika og Asien. Den rummer flere vigtige landbrugs- og gartneriafgrøder end nogen anden slægt. Slægten indeholder desuden en række ukrudtsarter, der enten er oprindelige vilde arter eller forvildede kulturplanter. De fleste arter er etårige eller toårige, men enkelte arter er også små buske. Næsten alle dele af planterne er fremavlet som mad- eller foderafgrøder – det gælder rødderne (turnips), stænglerne (kålrabi), bladene (hovedkål og rosenkål), blomsterne (blomkål og broccoli) og frøene (sennep). Nogle former med hvide, brogede eller violette blade og blomster bliver dog også dyrket som prydplanter.

I indledningen refererede jeg til julens traditionelle kålretter eller -tilbehør – opskriften jeg nu vil bringe er mere frisk, sund og moderne end den varme rødkål, stuvet hvidkål og grønlangkål. Der er tale om en rå rødkåls-rødbedesalat med pærer – som tilbehør eller salat er der nok til cirka 10 personer:

  • SALAT:
  • 400 gram renset rødkål
  • 300 gram rensede rødbeder
  • 350 gram rensede pærer med skræl
  • VINAIGRETTE:
  • Cirka 2-3 spiseskefuld balsamisk æbleeddike
  • Cirka 2-3 spiseskefuld honning eller sirup
  • 1 teskefuld kriskkværnet ceylonkanel
  • Salt

Pisk æbleeddike, honning eller sirup og kanel sammen i en stor skål – krydr med salt. Riv rødkål, rødbede og pære groft og vend det sammen i en skål. Vend vinaigretten i og lad salaten stå i en time eller i køleskabet natten over – smagen bliver kun bedre.

Hermed en opfordring til eventuelt at prøve denne til julemiddagen, selvfølgelig kun som supplement til de traditionelle dele – for traditioner er vigtige… Velbekomme!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s