København som metropol – Popup-butikker

Jeg har, i lidt tid, været stille med hensyn til København som metropol, fordi jeg jo lige skulle finde og observere flere fødevaremæssige ting, der giver København status som metropol.

Den ting jeg vil fremhæve med dette indlæg, er den skarpe beslutning af Claus Meyer med forlaget Lindhardt og Ringhof om at etablere en popup-butik i Sværtegade i december (den 1. til den 23.) til promovering af Claus Meyers Almanak. Det er første gang Lindhardt og Ringhof satser så stort og dedikerer en hel butik til en enkelt bog.

Almanakken udkom den 29. oktober; består af 696 sider og over 1000 opskrifter; vejer 2,7 kilo; serverer madopskrifter, der følger årets gang dag for dag; og fører læseren ud i naturen og naturen ind i køkkenet. I signeret udgave koster den 349 kroner (og uden krusedulle: 299 kroner). I den hyggelige gård bag butikken er opstillet et udekøkken, hvor man kan møde inspirerende kokke og kogebogsforfattere, få smagsprøver på bogens retter og få et glas æblegløgg. I butikken kan man købe udvalgte varer fra Meyers Deli, dagens pakkekalender og så selvfølgelig også selve Almanakken.

Popup-butikker er et koncept, hvor butikker skyder op, for blot at forsvinde igen efter en kort tidsperiode. Popup-butikkerne bliver fortsat mere og mere populære i Europa og resten af den vestlige verden. De bruges primært som markedsføringsredskab eller til at teste nye produkter og potentielle beliggenheder. Fænomenet er ikke længere kun eksklusivt og begrænset til luksusmærker i store byer som London, New York og Tokyo – nej, butikkerne popper op overalt for tiden. De er en god måde at udnytte tomme butiksarealer i en tid, hvor der desværre lukker flere butikker end der åbner.

Konceptet muliggør afholdelse af events, der tiltrækker presse og kendte og skaber opmærksomhed omkring nye produkter. Det kan skabe konsistens og rendyrket brandoplevelse samt markering af årstidernes begivenheder (for eksempel halloween, jul, valentines dag) og øvrige nationale eller internationale begivenheder (OL, VM i fodbold, EM i håndbold eller klimatopmøde). For mærker og brands gør popup-butikkerne det muligt at afprøve tiltag i en krisetid, hvor faste udgifter (som en lang lejekontrakt) kan være en hæmsko for kreativitet og innovation.

Der er ingen tvivl – det er så skarpt set af Claus Meyer med Lindhardt og Ringhof at etablere Almanak-butikken her i julemåneden!

Psst… Kære Julemand!
Jeg ønsker mig denne under træet juleaften.
Kærlig hilsen
Karina

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til København som metropol – Popup-butikker

  1. madskriverier siger:

    Enkelte popup-butikker har været at finde i København og Århus. Denne er den første fødevarerelaterede – thumbs up fra mig!

  2. I London var der flere fødevare-popups, da jeg var der i oktober. Blandt andet to fancy restauranter, som havde en vildt fed pølsevogn, der bare havde lækre ting på menuen – vognen var her der og alle vegne i forbindelse med Food Festival. Jeehhh jeg ledte faktisk efter den, men den var hver gang kørt videre for at poppe op og servere lækkert mad et andet sted….

    Spændende med ALMANAK – hvis du får fat på julemanden, så ønsker jeg mig selvsamme bog, tak =)

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s