Månedens råvare, januar

Ups… Pokkers, jeg har jo helt glemt “Månedens råvare” – temmelig dårlig stil, når nu vi lige er trådt ind i et nyt år, hvor mange (i hvert fald jeg) lover sig selv fortsæt som bedre struktur og styr på tingene… Jeg kan ikke sige andet end: Ups, men her kommer den:

I samarbejde med Samvirke er jeg kommet frem til at månedens råvare er perlerug. Det er fuldkorn med bid og gods i og så er det sundt (passer perfekt til januars andre fortsætter om at spise sundt og tabe sig). Kombiner dem med rødder og beder eller brug dem i en risotto i stedet for ris – de er geniale!

De polerede perler fra korn er egentlig en gammel bondespise fra middelhavslandene og kokke på gourmetrestauranter var herhjemme de første til at få øjnene op for perlernes muligheder – private forbrugere hjemme foran hverdagsgryderne har dog hurtigt opdaget, at perler er nemme at koge og smager godt som tilbehør til nærmest alt. Perlerne minder mest om tykke runde ris. De kan mikses med svampe til risotto, fyldes i supper i stedet for nudler eller de kan æltes ind i brøddej. Her har jeg dog valgt at bringe en opskrift på en salat af rødder, beder og perlerug.

Gule beder og rødder med perlerug (fra viskalspise.dk)

  • INGREDIENSER (til 4 personer):
  • 3 dl perlerug
  • 6 stk gule beder (rødbeder kan også bruges – de gule kan være svære at finde)
  • 6 stk gulerødder
  • 2 spsk hvidløgsolie
  • 50 g fetaost
  • Lidt friskrevet peberrod

Tilbered perlerugen efter anvisningen. Vask bederne godt og kog dem møre i cirka 35 minutter. Tag dem derefter op og skyl dem i koldt vand. Lad dem stå, indtil de er til at holde på og pil så skrællen af og skær dem i skiver. Skræl gulerødderne, skær dem i mindre stykker og kog dem møre. Vend perlerugen med olien og fordel på fire tallerkener. Kom beder og rødder ovenpå. Drys den smuldrede ost, lidt peberrod og eventuelt urter på. Salaten er klar til servering.

Velbekomme!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s