Fairtradeuge

Fastelavn er mit navn, Fairtrade vil jeg have. Hvis jeg ingen Fairtrade får, så laver jeg ballade.
Fastelavn er mit navn, Fairtrade i min mave. Hvis jeg ingen Fairtrade får, så laver jeg ballade.

I denne uge har det være Fairtradeuge og vi har fejret Fairtrade med særligt fokus i medierne og butikkerne. Jeg har brugt ugen til at tænke over, hvilke produkter, der er mine yndlings Fairtradeprodukter lige nu – de kommer her!

1. God te på pose:
Jeg drikker jo MEGET te… Og det er ikke alle steder de går op i kvaliteten af te og derfor serverer Lipton- eller Pickwickte på pose – samtidig må jeg også indrømme, at det ikke er altid, at jeg selv gider tilberede den gode te i løs form og i de tilfælde er det jo fantastisk med det nemme, men stadig velsmagende alternativ… Jeg vil slå et slag for, at det alternativ altså findes! Det er Fredsteds økologiske Fairtrade-mærkede earl grey te.  Mums den er god!

2. Espresso på den lette måde:
Det er jo langt fra alle (inklusiv mig selv), som har en rigtig espressobrygger eller -maskine. For os stakler, findes der faktisk et udmærket produkt til at lave espresso og måske deraf en lækker Cafe Latte. Produktet jeg taler om, er den FairTrade-mærkede instant espresso fra Peter Larsen Kaffe (som brugt til iskaffe her).

3. Ben & Jerry’s gør noget for Fairtrade:
Ben & Jerry’s lancerede i 2006 verdens første Fairtrade vaniljeis, der udover god smag også gør godt for de farmere, der dyrker vaniljen og sukkeret i henholdsvis Indien og Paraguay. Ben & Jerry’s har i alt ti Fairtrade-certificerede varianter Coconutterly Fair, Nordic Water Peace, Chocolate Macadamia, Fairly Nuts, Baked Alaska, Caramel Chew chew, Choko Fudge Brow, Phish Food, Cherry Garcia og Chunky Monkey Ice Cream (den der er afbilledet er ikke en af dem). Ben & Jerry’s oprindelige ide var “at skabe og drive en virksomhed, der har et ansvar over for det samfund, som den er en del af” og virksomhedens filosofi har altid bygget på tre grundpiller: (1) Produkter af høj kvalitet, (2) Økonomisk vækst og (3) Socialt ansvar… Så det er ikke overraskende, at de selvfølgelig arbejder aktivt med Fairtrade.

4. Sig Fairtrade til din spejderuniform:
Ja, jeg ved det, normalt skriver jeg jo ikke om andet end spiselige ting og ting, der har med mad at gøre. Men i den gode sags tjeneste, vil jeg hylde og fremhæve, at vi i Det Danske Spejderkorps nu har spejderuniformer af Fairtrade-bomuld (som også nævnt her). Jeg har længe haft behov for en ny spejderuniform (den gamle havde omkring 15-16 år på bagen og var af den gamle model, uden velcrolukninger – der er nostalgi og tradition over det, så derfor har det været svært at tage beslutningen om at købe ny), men nu skulle det altså være! Så mangler der bare et stort arbejde med at rykke alle mærkerne fra den gamle til den nye – fik jeg sagt nostalgi!?

– En ny i flokken:
Den populære svenske energidrik, White Tiger er nu lanceret i Danmark. Siden 2006 er White Tiger blevet etableret stabilt på det svenske marked via anderledes markedsføring, økologi og Fairtrade. White Tiger findes i to varianter: Der er den blå White Tiger (afbilledet), den er Fairtrade-certificeret og 65 % økologisk – smagen er som en traditionel energidrik, men mere frisk og naturlig – uden den syntetiske eftersmag; og så er der White Tiger Slim, den er Fairtrade-certificeret og 100 % økologisk – har et lavt kalorie- og sukkerindhold, er sødet med agave, smager friskt og mildt af solbær. Efter min mening er det godt set, at energidrik ikke længere kun skal være noget syntetisk sprøjt!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til Fairtradeuge

  1. Mor siger:

    Tillykke med din nye uniform – det var på tide.
    Godt du ikke bor hjemme mere for så ved jeg godt hvem der skulle flytte mærker😉

  2. madskriverier siger:

    TAK! Men… du har altså ikke syet på min uniform i de 15-16 år den anden har på bagen!🙂

  3. Far siger:

    Jeg synes du skal spørge din Mor om hun vil flytte mærkerne. Det gjorde hun engang selv om du siger du altid selv har gjort det – uden vrøvl, så måske vil hun igen, når hun er færdig med at strikke bluse til dig.

    Hilsen

    Din Far

  4. madskriverier siger:

    Jeg må prøve…🙂

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s