København som metropol – nu med egen øl

Nu har København fået egen øl – sejt, efter min mening og en bedrift som placerer København på verdenskortet som metropol… Og det hele er takket være vores egen store spiller på verdensbryggerimarked, Carlsberg.

Øllen, Copenhagen er Carlsbergs nye satsning, der er lanceret i år herhjemme, før den sendes ud på verdensmarkedet til næste år. Øllen er udviklet for at efterkomme, at mange unge, specielt kvinder, ikke kan lide almindeligt øl, der som bekendt er bittert; samt at samme gruppe heller ikke vil ses på barer med en traditionel ølflaske i hånden – design og stil er eftersigende vigtigt, når der vælges drikkevarer.

Carlsberg agerer altså for ikke at miste en hel generation af alkoholindtagende unge. Og Copenhagen er derfor en øl med friskere smag og i designerflaske – begge dele aspekter, som appellerer til målgruppen. Carlsberg selv håber, at Copenhagen bliver et reelt alternativ til hvidvin og champagne.

20110509-195356.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til København som metropol – nu med egen øl

  1. Mor siger:

    Hvorfor er den i klar flaske ???

    Du har en gang lært mig at øl ikke kan tåle sollys !

  2. madskriverier siger:

    Hej mor – vågne læser

    Du har helt ret… Og her følger en lille forklaring:

    Øllets smag er meget følsom overfor lys. Dette skyldes, at øllet indeholder små mængder af vitamin-B2/riboflavin. Riboflavin kan absorbere noget af det blå lys, der er i sollyset og derved omdannes til en energirig tilstand, der derefter kan reagere med andre forbindelser og stoffer i øllet. Eksempler på dem er humleforbindelserne (der giver øllet den bitre smag) og proteinerne (der er med til at danne skummet). Når det omdannede riboflavin reagerer med humleforbindelserne og proteinerne dannes blandt andet nogle små reaktive fragmenter/radikaler af humleforbindelserne og proteinerne. Fragmenterne bindes let sammen to og to, så der hannes stabile stoffer. Et af stofferne er 3-methylbut-2-en-1-thiol (MBT) – et af de mest kraftfulde smagsstoffer man kender. MBT kaldes “skunky thiol” på engelsk, fordi aromaen minder om lugten af stinkdyr. Det er kun det blå lys i sollyset, der giver ændringerne i ølsmagen og hvis øllet opbevares i mørke eller brune flasker, kan det blå lys holdes effektivt ude.

    Og hvorfor har Carlsberg så ikke tappet deres nye øl Copenhagen (produceret i Fredericia) i mørke flasker?
    Tja, der kan være to svar og jeg tror på en kombination af de to:
    1. Designet og den elegante flaske som de gerne vil slå på, harmonerer bare ikke med de traditionelle flakser.
    2. Øllet er brygget, så det er mindre bittert (og passer bedre til de unges og kvinders smagsløg) og dermed tror jeg ikke der er meget humle i – humle, der er med til at skabe den grimme smag.

    /Karina

  3. Henrik Harder siger:

    Kære Karina,

    Jeg beklager, at jeg skriver det her som en kommentar: Jeg har forsøgt at kontakte dig, men har ikke kunnet finde kontaktoplysninger her på bloggen. Du er blevet nomineret til FDB's konkurrence, Danmarks bedste madblogger. Den kan du læse mere om her: http://www.viskalspise.dk/madblogger

    Jeg ville gerne kontakte dig for at høre, om du vil være med i konkurrencen. Du kan læse det brev, jeg gerne ville have sendt dig her: http://www.fdb.dk/Medieliste/Download/Dokumenter/nominering.pdf

    Du må endelig slette kommentaren, hvis du har lyst.

    Mvh
    Henrik Harder, FDB

  4. madskriverier siger:

    Hej Henrik

    Tak for den glædelige kommentar – jeg har gjort som beskrevet i brevet og glæder mig til at deltage!

    Venlig hilsen
    Karina

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s