Minimælk med ekstra D-vitamin

image

Forleden oplevede jeg en kæmpe øjenåbner for Arlas brand “Tættere på Naturen” / “Closer to Nature” i forbindelse med et besøg på  Arla-mejeriet i Taulov, hvor de blandt andet producerer Riberhus-oste af de 750.000 liter mælk de indvejer dagligt, 365 dage om året. Jeg var på besøg hus Arla sammen med mine kollegaer for at lære, hvordan de arbejder med “Tættere på Naturen” og ja, som sagt – det var en øjenåbner!

MEN det står så i stærk kontrast til, at jeg i sidste uge endelig så Arlas nye minimælk på markedet, nemlig en minimælk beriget med D-vitamin… “Closer to Nature”?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 svar til Minimælk med ekstra D-vitamin

  1. Marian siger:

    Jeg har et lidt ambivalent forhold til tilsætning af vitaminer i fødevarer. Jeg må indrømme at det er smart rent sundhedsmæssigt, men jeg foretrækker altså stadig mine fødevarer så tæt på det naturlige som overhovedet muligt. Helst den enkelte råvare frem for alt for meget forarbejdning!

    Er spændt på at høre om din øjenåbnende oplevelse hos arla i forhold til deres payoff om at være tættere på naturen?

  2. Maja Møller siger:

    Hej Karina, Jeg er fra Arla og faldt over den ovennævnte blogpost, da jeg søgte på D-vitamin. Det er ikke helt klart, hvad du oplever som kontrasten mellem den nye berigede minimælk og Tættere på Naturen. Kunne være fint, om du havde lyst til at fortælle lidt mere om din oplevelse på Taulov og vores Tættere på naturen initiativer?

  3. madskriverier siger:

    Kontrasten mellem minimælken med D-vitamin og Tættere på Naturen ligger efter min mening i, at berigede fødevarer ikke er naturlige; de er tilsat noget, der ikke naturligt var i dem fra starten i de mængder der præsenteres i de berigede versioner. Kort sagt, jeg mener ikke berigede fødevarer er naturlige/tætte på naturen.

  4. madskriverier siger:

    Med hensyn til mine oplevelser på Taulov og mit derigennem nye syn på Tættere på Naturen:
    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes at markedsføringen (for eksempel i TV) omkring Tættere på Naturen er lidt fjollet, latterliggørende og urealistisk (et rensdyr, der bryder ud af en bogreol…!? en dreng, der møder en ko og kommer ud i naturen via i p-kælder midt i storbyen).
    Men da jeg så på mit besøg på Taulov hørte om nogle af de konkrete eksempler på tiltag:(1) slukket lys på mejerierne i Sverige i en time i forbindelse med Earth Hour
    (2) udskiftning af pærer/lamper på et lager på mejeriet i Esbjerg fik el-regningen betydeligt ned
    (3) chaufførernes brændstofbesparende kørsel
    (4) noget med affalds-/emballagebesparelser i Holland.
    Disse tiltag er 100 gange Tættere på Naturen end det, der præsenteres i TV. Kunne Arla ikke bare vise de konkrete tiltag? Jeg er sikker på forbrugerne vil ændre holdning til Tættere på Naturen konceptet, hvis de rent faktisk bliver præsenteret for rigtige eksempler på, hvad Arla allerede gør for at komme tættere på Naturen.

  5. madskriverier siger:

    Hej Maja

    Tak for din kommentar og din interesse for mit blogindlæg.

    Jeg har neden for forsøgt at beskrive mine tanker.

    Ser frem til at høre fra dig igen!

    Mvh
    Karina

  6. madskriverier siger:

    Hej Marian

    God fornøjelse på FA – håber I får lov til at overnatte på slottet og ikke henvises til kroen…

    Tak for din kommentar på mit blogindlæg. Jeg har også fået Arla i tale…

    Se neden for, hvor jeg har beskrevet mine tanker.

    /Karina

  7. Maja Møller siger:

    Undskyld – jeg så ikke din sidste kommentar til mig Karina. Ift at tilsætte D-vitamin til minimælken kan du tro, at vi har tænkt os godt om. Det er meget afgørende for os, at mælken forbliver så naturlig som mulig, men også, at der er valgmuligheder ift de individuelle sundhedsbehov. D-vitamin findes naturligt i mælk og vitaminet hjælper med at optage det vigtige kalcium fra mælken. Disse forhold falder inden for den smalle ramme, vi arbejder inden for, når det drejer sig om udvikling af mælk. Både når det drejer sig om at beskytte mælkens oprindelige kvaliteter, men også når det drejer sig om at udvikle og tilgodese produkter til forbrugere med særlige behov. Ønsker du ikke mælk med D-vitamin – er der mulighed for at vælge såvel vores økologisk mælk fra Harmonie serien, som fx Lærkevangmælk fra køer på græs. Rettesnoren i alle vore initiativer er Tættere på naturen og det glæder mig, at du på Taulov besøget har fået en meget omfattende introduktion til dette. Følg også vores Tættere på naturen log på vores hjemmeside http://www.arla.dk

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s