Langt ude i Marsken

Helt derude – hvor kragerne vender, hvor vadehavet møder landjorden og hvor man næsten kan se hele vejen til England; helt herude ligger Søndernæsgård.

Og her har Lea Neuberg, der sammen med sin mand Jannick Jørgensen bor på og driver Søndernæsgård, anlagt en kæmpe køkkenhave og bygget et udekøkken lige på kanten af Nationalpark Vadehavet.

Lea kalder til folkekøkken; afholder arrangementer, hvor folk samles og laver mad, bliver inspireret af køkkenhavens afgrøder, naturens frugter samt de vilde urter og mulighederne ved havet. Det hele foregår ude Under åben himmel!

Herunder ses et par billeder af Søndernæsgårds udekøkken:

Udekøkkenets faciliteter er bygget op omkring to mobile cirkus-/tivolivogne.

Samt en opmuret stenovn tilhørende en overdækket plads med køkkenbord i nærheden af gasblus, bålfad og køkkenvask.

Den ene cirkus-/tivolivogn tættere på – af ældre dato, men dog fuld funktionel.

Her kan den fascinerende stenovn og tilhørende arbejdsplads ses tættere på.

Jeg var så heldig at opleve dette fantastiske sted i forbindelse med et arbejdsmøde! Om formiddagen, mens vi havde møde serverede Lea gulerødder, ærter, rød glaskål, blå ærter og nærende urter; skåret i passende snackstørrelser, netop plukket og opgravet fra køkkenhaven. Det var helt fantastisk friskt og lækkert.

Til frokosten serverede hun vadehavssushi (ses nedenfor), mums det var godt.

Sushien var lavet af laks og ris blandet med perlespelt og -byg (risene kan ikke erstattes helt, for så får massen ikke den nødvendige klistrende effekt) med vinterspinat, glaskål, broccoli, morgenfruer, dild og meget andet. Dertil fik vi syltede ræddiker (som erstatning for ingefæren), blå ærter i bælg ligeledes syltede (som erstatning for edamamebønnerne) og en salat af fintskåret savojkål med tørrede pastinakker. Vi fik også soja og wasabi – disse klassiske sushitilbehører, var der desværre ikke fundet erstatning for – endnu.

Hvis nogen skulle komme på de kanter en dag – kan jeg, som det nok kan læses af min begejstring, klart anbefale en tur forbi Søndernæsgård.

Se eventuelt mere omkring Leas forskellige arrangementer Under åben himmel ved at klikke her!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Langt ude i Marsken

  1. Marian siger:

    Hvor er det bare fedt! Det sted gad jeg vildt godt besøge…. inspirerende!

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s