Hindbærsnitterne, der blev til jordbærsnitter

Noget af denne smukke efterårssøndag har jeg brugt på at bage snitter – altså det skulle have været hindbærsnitter, men da jeg åbenbart ikke havde hindbærmarmelade på lager (hvilket jeg troede, da jeg startede projektet), blev det til jordbærsnitter – af hjemmelavet jordbærmarmelade!

Jeg brugte Claus Meyers opskrift på hindbærsnitter – en opdateret version uden glasur og e-nummerkrymmel. Og så blev der også taget hul på mandelmelet hjembragt fra Mallorca i oktober af min chef. En enkelt lille bemærkning til Claus Meyers opskrift: Han skriver, at hver halvdel af dejen skal rulles ud i en cirkel på 24 cm, 3 mm tynd – mine cirkler blev altså 32-33 cm for at opnå en tykkelse på 3 mm.

Jeg synes for øvrigt, at det er bemærkelsesværdigt, at firmaer som Meyers og lignende deler opskrifterne på nogle af eller alle deres signaturprodukter (Summerbird deler for eksempel også deres opskrift på flødeboller). Det må være fordi de erkender og anerkender, at de ikke kan hamle op med dem, der vil selv og gør det selv. MEN de gør det jo ikke altid selv og ved så at dele opskriften, skaber firmaerne sig nogle trofaste kunder til de gange, hvor det skal være hurtigt og færdigkøbt.

Mor og far blev inviteret til eftermiddagskaffe – snitterne blev godkendt. Resten af portionen vil jeg berige mine kolleger med i morgen eftermiddag!

Hav en fortsat dejlig søndag aften!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s