Bag som en bager

På stort set alle fjernsynskanaler afløste madprogrammerne for et par år tilbage alle boligprogrammerne. Og lige nu er det særligt en fraktion af madprogrammerne, der er styrende; nemlig bage-/kageprogrammerne. Jeg sidder pt. og ser “Den Store Bagedyst” fra forleden, den kører på DR1 for gang nummer 3 eller noget i den stil… Men pyt for mig, jeg sluger det stadig råt og har ikke fået nok, endnu!

Alt imens Timm Vladimir fyldte lidt for meget på skærmen, faldt jeg i staver og kom til at reflektere over, at det kan godt være, at Danmark og omkringliggende lande er ramt af en regulær bagefeber, og speltmødre og hipsterboys kaster om sig med ekstravagante friskbagte kager og surdejsbrød kreeret fra bunden ved hjælp af en 45 år gammel dame arvet fra tante Oda*.

MEN det er jo ikke alle der har tid, overskud og prioritering til at kreere helt fra bunden hver lørdag til weekendmorgenbordet og hver anden torsdag til sønnens fodboldhold. Og derfor er det jo genialt, at producenterne hjælper os på vej med convenienceprodukter.

Surdej
Her er altså tørret surdej, surdejsbrød-melblanding og semi-klar surdej. Der er altså ingen undskyldninger – kom bare igang, ud af starthullerne og afsted… Selv har jeg gang i koldhævning til boller til i morgen tidlig og i morgen kaster jeg mig ud i fordej til honningkager (fordi julen nærmer sig med hastige skridt) og formentlig også kanelsnegle i anledning af, at det er den 4. oktober, Kanelbollens dag (vist nok en svensk opfindelse). Det lyder overskudsagtigt… Ja måske, men det er også omkring 3 måneder siden sidst… Har nærmest abstinenser.

I morgen skal I få at se, hvor meget jeg så rent faktisk nåede!

I forhold til convenienceprodukterne, så kan jeg ikke forstille mig, at der går lang tid før, der eksisterer shake’n’bake-produkter på markedet, hvor man shaker og baker i mikrobølgeovn og har friskbagt brød eller kage, på ingen tid og med et betydeligt lavere energiforbrug end ved brug af konventionel ovn.

*Mit forsøg med Surdejla er for øvrigt aldrig rigtig lykkedes, trods mange ihærdige forsøg.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Bag som en bager

  1. Pingback: Store bagedag | Madskriverier

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s