Opskrift: Hjemmelavede ovnstegte kyllingenuggets

I stærk kontrast til mit foregående indlæg omkring hverdagsmad i en fart, kommer her en opskrift, som jeg har sammensat og udviklet, på ovnstegte kyllingenuggets.

Jeg havde ansvaret for forretten til nytårsaften og vi var blevet enige om, at der skulle være noget ungerne kunne blive mætte af, allerede ved forretten, så vi voksne lettere kunne sidde længere og hygge over maden.

De voksnes forret blev hjemmelavet sushi og børnenes måltid altså de hjemmelavede ovnstegte kyllingenuggets med dressing og snackgrønt.

Jeg søgte opskrifter og inspiration og har sammensat denne, af alle de gode ideer og forsøg andre har haft, før mig. Derfor vil jeg kalde dette den ultimative opskrift på kyllingenuggets – altså for dem, der ikke gider stege på pande eller i friture.

  1. Man starter med at skære kyllingekødet i, hvad man finder som passende størrelser. Kødet duppes/tørres let, hvis det er meget vådt.
  2. Derefter blandes mel, paprika, salt og peber i en skål; æg og lidt mælk piskes sammen i en anden skål; og rasp hældes i en tredje.
  3. Kødet vendes nu, først i melblandingen, så i æggeblandingen og til sidst i raspen. Dette er en meget klistret proces, men lad være med at springe over hvor gærdet er lavest nogen steder, det betaler sig senere, at være meget grundig!
  4. De panerede kødstykker lægges med passende afstand på et stykke bagepapir, der forinden er blevet penslet med olie. Herefter pensles hver enkelt nugget med olie.
  5. Kyllingestykkerne skal ind i ovnen, der er forvarmet til 210-215’C varmluft.
  6. Stegetiden først 8-10 minutter på den ene side og næst 4-5 minutter på den anden side.

Jeg tror på, at hemmeligheden bag denne opskrifts sprøde nuggets er penslingen med olie, både på papiret og på kødet.

Lav nu rigeligt, voksne kan umiddelbart også godt lide kyllingenuggets🙂

Af anden inspiration (som måske skal prøves ved lejlighed) jeg fik fra min search efter inspiration til den helt rigtige opskrift, kan nævnes: 
– Dobbeltpanering
– Cornflakes eller havregryn i stedet for rasp
– Mayonaise (salatmayonaisetypen) i stedet for æg
– Og så selvfølgelig pande-/friturestegning i stedet for ovnstegning

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s